Lasagne med spinat og oksekød
Den her lasagne med spinat og oksekød er rigtig lækker, og så er den endda vildt nem at lave. Spinaten gør lasagnen lettere og sundere, uden at man går på kompromis med den gode smag.
Ingredienser
til 4 personer- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- olie
- 500 g hakket oksekød
- 1 glas pastasauce (a 420 g)
- 1 ds tomatpuré (a 70 g)
- 2 tsk tørret basilikum
- 2 tsk tørret timian
- salt
- peber
- 1⁄2 bouillonterning
- 1 dl vand
- 250 g frossen spinat
- 250 g lasagneplader
- 500 ml mornaysauce
- 1⁄2 dl rasp
- 200 g revet ost
Sådan laver du lasagnen
- Hak løg og hvidløg fint, og svits det i lidt olie i en gryde. Kom oksekødet i gryden, og brun det.
- Tilsæt pastasauce og tomatpuré. Krydr med basilikum, timian, salt og peber. Kom bouillon og vand i, og bland det hele godt sammen.
- Kom så den frosne spinat i kødsovsen, og put låg på gryden, så spinaten kan tø op.
- Bland spinaten godt rundt i sovsen, når det er helt tøet op. Smag evt. til med ekstra basilikum, timian, salt eller peber.
- Tag et ovnfast fad, og lav lag ved først at komme lidt kødsovs med spinat i bunden, så mornaysauce ovenpå og dernæst lasagneplader. Forsæt, indtil der ikke er mere tilbage.
- Kom lidt rasp henover lasagnen, og drys til sidst med revet ost.
- Bag lasagnen ved 200 grader i ca. 30-35 minutter, eller indtil lasagnepladerne er al dente.
Servér f.eks. med:
God salat til lasagne
Næringsindhold for spinatlasagne med oksekød
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 944 kcal | 3777 kcal |
Kulhydrat | 73 g | 294 g |
Protein | 57 g | 229 g |
Fedt | 45 g | 179 g |
- Publiceret d.
- 03.06.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Lasagne ›
- Lasagne med spinat