Pastasalat med bacon, ærter og spidskål
Fuldstændig forrygende pastasalat med sprød bacon og masser af grønne lækkerier i form af ærter, spidskål og broccoli. Salaten er super god som nemt tilbehør til aftensmaden, på en buffet, til frokost, eller hvis madpakken skal være ekstra lækker.
Gå til:
Ingredienser
til 4 personer- 200 g pasta
- 200 g bacontern
- 1 fed hvidløg (lille)
- 150 g creme fraiche
- salt
- 1⁄4 spidskål
- 1⁄2 agurk
- 1⁄2 bdt forårsløg
- 150 g ærter (fine)
- 1⁄2 broccoli
- vand (Kogende)
Sådan laver du pastasalaten
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og lad det køle af.
- Steg bacon sprød, og læg det på fedtsugende papir.
- Pil hvidløg, og pres det. Bland det sammen med creme fraiche, og krydr med salt. Bland den kogte pasta sammen med creme fraiche dressingen.
- Skyl spidskålen, og skær den hårde stok fra. Snit det helt fint. Skyl agurken, skær de våde kerner fra, og skær den derefter i mundrette stykker. Skyl forårsløg, og snit det fint.
- Bland spidskål, agurk, forårsløg og ærter sammen med pastaen.
- Skær broccolien i mindre buketter, og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå et par minutter, og lad dernæst broccolien dryppe godt af.
- Bland broccoli og bacon i pastasalaten. Gem evt. lidt sprød bacon til at drysse med på toppen.
Se også:
Jeg kan også varmt anbefale den her suveræne pastasalat med kylling, bacon og avocadodressing, der ovenikøbet er med i denne mega lækre madplan.
Tip: Når du alligevel koger pasta og steger bacon
Når man alligevel skal igang med at koge pasta og stege bacon, kan man nemt lave ekstra af begge dele, så man kan lave denne rigtig gode pastagratin eller denne lækre omgang pasta i ovn med bacon og broccoli.
Serveringsforslag
Til pastasalaten er det super godt at servere f.eks.:
Nemme frikadeller i ovnLækre kyllingefileter med spinat og ostSaftig fyldt svinemørbrad
Pastasalaten kan dog også sagtens spises for sig selv.
Næringsindhold for pastasalat med bacon og spidskål
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 466 kcal | 1865 kcal |
Kulhydrat | 46 g | 183 g |
Protein | 18 g | 74 g |
Fedt | 22 g | 89 g |