Quiñoa med kylling
Quiñoa med kylling er en ideel hverdagsret: Sund, solid og fuld af smag. Den saftige kylling svøbes i en overflod af smag, skabt af krydderier og hvidvin. Kylling og quiñoa er endvidere rige på protein og sidsnævnte også på essentielle aminosyrer, så du får et både mættende, nærende og interessant aftensmåltid.
Ingredienser
til 3 personer- 500 g kyllingebryst
- peber
- 2 spsk olie
- 4 løg
- 2 fed hvidløg
- 3 peberfrugter
- 1 tsk spidskommen
- 1⁄2 tsk kardemomme
- 4 dl quinoa
- 2 dl hvidvin eller sherry
- 6 dl hønsebouillon
- 1 knsp safran
- 4 stjerneanis
Drys kyllingebrysterne med peber og svits dem i halvdelen af olien i en gryde. Tag dem op af gryden og læg dem i et ildfast fad.
Hak løg og hvidløg og svits dem i resten af olien. Skær peberfrugterne i tern og svits dem med. Tilsæt spidskommen og kardemomme.
Skyl quiñoaen og hæld vandet fra. Kom quiñoaen i gryden og svits det et øjeblik før vin og bouillon tilsættes. Bring gryden i kog og tænd ovnen på 200 grader.
Hæld blandingen (inkl. væden) i det ildfaste fad. Man skal lige akkurat kunne se kyllingen. Drys med safran og læg stjerneanis på toppen.
Bag i ovnen i ca. 30 minutter.