Aioli med ramsløg
Prøv denne utraditionelle aioli-variant, som er både utroligt simpel og kræver utroligt få ingredienser at blande. Ikke desto mindre gør ramsløgets kraftige smag, at den smager fabelagtigt - og får en fin, sart lysegrøn nuance.
Ingredienser
til 6 personer- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 1 knsp salt
- ca. 2 1⁄2 dl ramsløgolie (se opskrift her)
Pisk æggeblommer og salt sammen i en skål.
Tilsæt nogle få dråber ramsløgolie, mens der piskes. Fortsæt med at tilsætte ramsløgolie mens der piskes, indtil aiolien har den ønskede konsistens.
Ved opbevaring i køleskabet, kan den sagtens holde sig en uges tid i køleskabet p.g.a. det høje indhold af olie.