Rispapirruller med kylling
Spændende rispapirruller med strimler af kylling og en overflod af friske grøntsager, dekorativt drysset med sesam. Imponerende ser de ud og skinnet bedrager ikke. Server som hovedret eller tilbehør.
Ingredienser
til 14 stk- 1 håndfuld sesamfrø (gerne sorte og hvide, men hvis du kun kan finde de hvide bruger du bare dem)
- 2 kyllingebryster
- 3 spsk rapsolie eller solsikkeolie
- 1 tsk salt
- 1 knsp peber
- 1 knsp cayennepeber
- 1⁄3 agurk
- 50 g sukkerærter
- 1 rød snackpeber
- 1 gul snackpeber
- 1 forårsløg
- 1 gulerod
- 1⁄4 hoved spidskål
- 2 avocadoer
- 14 stykker rispapir
- lidt sur-sød sauce
Fremgangsmåde
Rist sesamfrøene på en tør pande til de er lidt gyldne. Kom dem derefter i en skål eller dyb tallerken.
Gør kylling og grøntsager klar
Skær kyllingebrysterne i små tynde strimler.
Kom olien på en pande og varm den op. Tilsæt kyllingen og krydr med salt, peber og cayennepeber.
Vask og rens alle grøntsager og skær dem alle i helt tynde strimler.
Lav rispapirrullerne
Kom vand i et fad eller skål, og kom et stykke rispapir i, i ca. 10 sekunder. Læg det dernæst på en tallerken eller skærebræt.
Fordel lidt af alle grøntsagerne, sesamfrø og kylling på rispapiret. Fyldet skal ligge i den ene ende og så foldes enden op over fyldet. Dernæst foldes siderne ind og til sidst rulles rispapirrullen færdig.
Lav alle rullerne på denne måde.
Server med et drys af sesam og dyp i sur-sød sauce eller goma dressing.
Rispapirrullerne kan også serveres sammen med sushi, ris, salat mv.