Rissalat med kylling
Rissalat lyder måske ikke af noget særligt. Men det kan det sagtens være. I hvert fald når det som her kreeres af møre kyllingestykker, stegte peanuts og friske, farverige grøntsager.
Ingredienser
til 4 personer- 250 g brune ris
- 8 cherrytomater
- 1⁄2 agurk
- 1⁄2 squash
- 1⁄2 bdt persille
- 1 rød peberfrugt
- 250 g kylling
- salt
- peber
- oregano
- olie til stegning
- 50 g rosiner
- 75 g usaltede peanuts
Kog risene efter anvisningen på posen og lad dem afkøle.
Steg peanuts på en tør pande til de bliver gyldne.
Skær squash i tern og steg i 2 minutter på panden sammen med lidt olie, salt og peber.
Skær kyllingen i tern og kom olie, salt og peber samt oregano over stykkerne. Vend det sammen i en pose eller i en skål. Steg kyllingestykkerne på panden til de er gennemstegte.
Halver tomaterne. Skær agurk og peberfrugt i tern. Hak persillen.
Bland ris, kylling, grøntsager og halvdelen af persillen sammen i et fad eller en skål. Drys rissalaten med peanuts, rosiner og det sidste persille.
Se en nem dressing til salaten her eller find flere dressing-forslag her.