Rød karrypasta
Se hvordan du nemt laver hjemmelavet rød karrypasta, der har den helt rigtige smag og er lækker at bruge i mange retter.
Ingredienser
til 1 portion- 4 røde chilier
- 15 g ingefær
- 1 stængel citrongræs
- 1 løg (lille)
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk limesaft
- 3⁄4 tsk stødt koriander
- 1 tsk spidskommen
- 3⁄4 tsk salt
Sådan laver du rød karrypasta
- Start med at skylle chilierne. Flæk dem på langs, og skrab kernerne ud (hvis du godt kan lide det rigtig stærkt, kan du lade kernerne blive i).
- Skræl ingefæren, og skyl citrongræs.
- Pil løg og hvidløg.
- Skær chili, ingefær, citrongræs, løg og hvidløg i grove stykker, og kom dem op i en blender, foodprocessor eller minihakker.
- Tilsæt limesaft, koriander, spidskommen og salt, og blend det sammen til en ensartet puré.
- Så er karrypastaen klar til brug. Hvis du ikke skal bruge den med det samme, kan du opbevare den på køl i en lufttæt beholder.
Brug f.eks. karrypastaen i disse retter:
Rød karrysuppe med oksekødKylling i fad med grøntsager og rød karryTorsk i rød karry og kokosmælk
Er rød karrypasta stærk?
Det kan være meget forskelligt fra person til person, om man synes, noget er stærkt. Som udgangspunkt er den her røde karrypasta lidt stærk i sig selv, men den er mildere, når den bruges i retter (det kommer selvfølgelig an på mængden).
Den karrypasta, man køber, er som regel relativt mild, men det kommer også meget an på det specifikke mærke, så det kan være en god idé at starte med at komme lidt i retten og derefter smage til, hvis man ikke er så meget til stærk mad.
Kan det fryses?
Ja, du kan sagtens fryse hjemmelavet karrypasta. Det holder sig op til 6 måneder i fryseren.
Fakta om opskriften
Måltid: Krydderi
Oprindelse: Det thailandske køkken
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for hjemmelavet rød karrypasta
pr. 100 gram | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 70 kcal | 120 kcal |
Kulhydrat | 13 g | 22 g |
Protein | 2 g | 4 g |
Fedt | 1 g | 1 g |