Rødkål i wok
Nemt, lækkert og fedtfattigt tilbehør med rødkål, gulerødder og forårsløg, der tilberedes i wok med en asiatisk inspireret marinade med ingefær, soja og hvidløg.
Ingredienser
til 2 personer- 20 g sesamfrø frø
- 400 g rødkål
- 200 g gulerødder
- 1 bdt forårsløg
- 1 fed hvidløg
- 2 cm ingefær
- 1 spsk sesamolie eller alm. olie
- 1 spsk brun farin
- 2 spsk sojasauce
- Evt. 1 spsk riseddike eller anden eddike
Rist sesamfrøene i wokken ved middel varme, indtil de begynder at blive lysebrune. Lad dem derefter køle af i en lille skål eller på en tallerken.
Skyl rødkålen (fjern evt. de yderste blade først, hvis de er meget beskidte). Lad kålen dryppe godt af, fjern den hårde stok i midten og snit kålen fint.
Skræl gulerødderne og skære dem i tern (kvarte skiver). Skyl forårsløgene og skær dem i mundrette stykker.
Hak hvidløg og ingefær fint.
Rør olie, brun farin, soja og evt. eddike sammen i en lille skål. Hæld blandingen i wokken, og svits hvidløg og ingefær deri ved middel varme.
Skru op på høj varme og tilsæt gulerødderne. Lad dem svitse et øjeblik, før rødkålen også tilsættes. Så snart kålen begynder at falde lidt samme, tilsættes forårsløgene. Kålen skal kun lige mørnes lidt - den må ikke blive slatten.
Tag wokken af varmen, og servér med de ristede sesamfrø.