Salat til fisk
Rigtig lækker salat til fisk, der byder på en frisk blanding af spidskål, agurk og forårsløg samt en cremet dressing med citron og dild.
Ingredienser
til 3 personer- 100 g hasselnødder
- 1⁄2 spidskål eller grøn salat
- 1⁄2 agurk
- 1⁄2 bdt forårsløg
- 150 g ærter (eller asparges)
Dressing
- 200 g creme fraiche
- 50 g mayonnaise
- 1 spsk citronsaft
- 2 bdt dild
- evt. 2 spsk cornichoner
- salt
- peber
Sådan laves salaten
Rist hasselnødderne på en tør pande. Kom nødderne op i et rent viskestykke, og gnid skallerne af. Hak hasselnødderne groft.
Skyl spidskål, og snit det helt fint. Skyl agurk, flæk den på langs, og skrab kernerne i midten ud. Skær agurken i tynde skiver.
Skyl forårsløg, og snit dem fint.
Overhæld ærterne med kogende vand, lad dem stå 1 minut, og hæld vandet fra. Skyl dem med koldt vand, og lad dem dryppe af. Hvis du bruger asparges, skal du knække de træede ender af og kassere dem. Skær aspargesene i mundrette stykker, og tilbered dem på samme måde som ærterne.
Bland spidskål, agurk, forårsløg og ærter sammen i en skål.
Dressing
Rør creme fraiche, mayonnaise og citronsaft sammen.
Skyl dild, og hak det fint. Hak evt. også cornichoner fint, hvis du vil have dem i dressingen.
Rør dild og evt. cornichoner i dressingen, og smag den til med salt og peber.
Vend dressing og grøntsager godt sammen, og drys med de hakkede hasselnødder på toppen.
Står menuen på laks, kan jeg også anbefale denne lækre salat til laks.
Hvis du vil bruge grøn salat i stedet for spidskål
Du kan sagtens erstatte spidskål med grøn salat. I så fald skal du bruge 50 g grøn salat i stedet for 1/2 spidskål til tre personer.
Hvis du bruger grøn salat, er det bedst at servere dressingen ved siden af salaten, så den ikke bliver slatten.
Hvilken slags fisk kan jeg servere til salaten?
Salaten passer rigtig godt til alt slags fisk, og du kan finde masser af inspiration her:
Nemme opskrifter på laks i ovnLækre opskrifter på fiskefrikadellerSprøde fiskefileter med kartofler og persillesovs
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Næringsindhold for salaten
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 153 kcal | 537 kcal | 1611 kcal |
Kulhydrat | 4 g | 15 g | 45 g |
Protein | 3 g | 12 g | 36 g |
Fedt | 13 g | 46 g | 139 g |
Næringsberegningen er inkl. dressingen.