Salat til lam
Den her lækre græsk inspirerede salat passer helt perfekt til lam, og så er den både super frisk og nem at lave.
Ingredienser
til 3 personer- 1⁄2 agurk
- 1 rødløg (lille)
- 200 g cherrytomater
- 1⁄2 bdt persille
- Evt. 1⁄2 bdt mynte
- 70 g blandet grøn salat
- 100 g feta i tern
- evt. 100 g oliven (uden sten)
Sådan laver du salaten
- Skyl agurken, og flæk den på langs. Skrab de våde kerner ud med en ske, og kassér dem. Skær agurken i tynde skiver.
- Pil rødløg, og skær det i helt tynde skiver.
- Skyl cherrytomater, og skær dem i halve eller kvarte afhængigt af, hvor store de er.
- Skyl persille og evt. mynte, og pluk bladene af. Skyl salaten, og dup den tør. Bland krydderurterne sammen med grøn salat, agurk, rødløg og cherrytomater.
- Tilføj feta og evt. oliven.
- Servér f.eks. salaten til en lækker lammekrone i ovn eller en ovnstegt lammekølle.
Tip: Hvis du vil have en mere fyldig salat, kan du tilføje couscous. Se hvordan her.
Vil du have couscous i salaten
Til 3 personer skal du beregne 1 1/2 dl couscous. Kom det op i en skål, og tilføj lidt salt. Hæld 3 dl kogende vand over, og dæk skålen til med husholdningsfilm eller stanniol. Lad det trække i fem minutter. Tilsæt 1 spsk olivenolie og 1 spsk citronsaft, og rør godt rundt i det.
Lad couscousen køle af, inden du blander den i salaten.
Mere lækkert tilbehør til lam
Er du på udkig efter mere nemt og lækkert tilbehør til lammekølle, lammeculotte eller andet lammekød, kan jeg især anbefale disse opskrifter:
Ovnbagte kartofler og gulerødder til lamGod sovs til lamLækker blomkålstzatziki
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det græske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Næringsindhold for salaten
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 67 kcal | 169 kcal | 507 kcal |
Kulhydrat | 3 g | 8 g | 25 g |
Protein | 3 g | 7 g | 22 g |
Fedt | 4 g | 11 g | 33 g |
Næringsberegningen er inkl. oliven og mynte (men uden couscous).
- Publiceret d.
- 04.11.21.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Kødretter ›
- Lam ›
- Lammekølle ›
- Tilbehør til lammekølle