Salatmayonnaise
Den bedste opskrift på hjemmelavet salatmayonnaise, der f.eks. er mega lækker at bruge som dip til pomfritter, som smørelse i en burger eller som dressing.
Ingredienser
til 1 portion- 4 tsk eddike eller citronsaft
- 1⁄2 tsk sukker
- 1⁄2 tsk salt
- 2 æggeblommer
- evt. 2 tsk sennep eller sennepspulver
- 2 dl olie (smagsneutral)
- evt. peber
Sådan laver du salatmayonnaise
- Kom eddike eller citronsaft op i en skål, og tilsæt sukker og salt. Rør, til sukker og salt er opløst.
- Bland æggeblommer og evt. sennep i.
- Pisk nu olien i lidt ad gangen, så æggeblommerne hele tiden kan nå at optage olien.
- Smag evt. salatmayonnaisen til med ekstra salt og lidt peber.
Det er ekstra nemt at lave mayo med stavblenderen
Hiv stavblenderen frem, hvis det skal være endnu nemmere at lave salatmayonnaisen. Så skal du nemlig blot komme alle ingredienserne op i et blenderglas, stikke stavblenderen helt ned i bunden af glasset og derefter blende det sammen til en lækker mayo.
Lækre dip og dressinger du kan lave med salatmayoen:
Burgerdressing med syltede agurkerHjemmelavet bearnaise mayoNem tatarsauce
Er der forskel på mayonnaise og salatmayonnaise?
Det kan umiddelbart være svært at finde de store forskelle på salatmayonnaise og almindelig mayonnaise, og smagen varierer også fra mærke til mærke. Jeg synes dog, at salatmayonnaise som oftest har en smule mere syrlighed end en almindelig mayonnaise.
Hvorfor hedder det salat mayo?
Man ved ikke rigtig, hvorfor det hedder salat mayo. Det var fødevareproducenten Kraft, der lavede produktet salatmayonnaise første gang, men de har ikke knyttet nogen forklaring til. Om det er for at få mayonnaisen til at fremstå sundere, eller fordi det oprindeligt var meningen, at den skulle serveres til salat, vides derfor ikke.
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det franske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Hvor meget mayo er der i én portion: ca. 250 gram (det er f.eks. nok som dip til fritter til 3 personer eller som smørelse i 4 burgere)
Næringsindhold for hjemmelavet mayo
pr. 100 gram | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 693 kcal | 1759 kcal |
Kulhydrat | 2 g | 5 g |
Protein | 3 g | 7 g |
Fedt | 75 g | 190 g |