Salat med speltkerner
Lækker opskrift på salat med speltkerner, solmodne tomater og grønne krydderurter samt lidt citron og hvidløg der tilføjer ekstra smag.
Ingredienser
til 3 personer- 2 dl speltkerner
- 4 dl vand
- lidt salt
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk citronsaft
- 2 spsk olivenolie
- 1 bdt frisk basilikum
- 2 bdt persille
- 1⁄2 løg
- 2 tomater
Kog speltkerner, vand og lidt salt i en gryde i ca. 20 minutter eller til vandet er kogt væk. Rør en gang imellem så det ikke brænder på.
Pres eller riv hvidløget og rør det sammen med citronsaft og olie.
Skyl basilikum og persille, og lad det dryppe godt af. Dup det evt tørt med lidt køkkenrulle. Hak både basilikum, persille og løg fint. Skyl tomaterne og skær dem i tern.
Lad de kogte speltkerner køle lidt af, og bland derefter alle ingredienserne sammen i en skål. Så er salaten klar til servering.