Sambal oelek
Se hvordan du nemt laver din egen sambal oelek, der har den helt rigtige smag.
Ingredienser
til 1 portion- 150 g rød chili
- 4 tsk ingefær
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk brun farin eller rørsukker
- 2 spsk eddike
- 2 spsk limesaft
- 1⁄2 tsk salt
Sådan laver du sambal oelek
- Skyl chilier, og skræl ingefær. Pil hvidløgene.
- Hak chili, ingefær og hvidløg groft.
- Du kan fjerne kernerne fra chilierne, hvis du vil have en lidt mildere chili pasta.
- Varm en gryde eller pande op til middel varme. Steg alle ingredienserne i 10 minutter, til chilierne er møre.
- Blend alle ingredienserne til en glat puré. Det er nemmest at gøre med en stavblender.
- Smag til med salt.
- Opbevar din sambal oelek i en lufttæt beholder.
Brug f.eks. sambal oelek i disse lækre retter:
Sambal oelek mayoCouscous salat med fetaKylling i sur-sød sovsLinsesuppe med sambal oelek
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål til opskriften herunder:
Hvor længe kan det holde sig?
Opbevaret i en lufttæt beholder på køl, kan det sagtens holde sig i 5-7 dage.
Kan det fryses?
Ja, du kan sagtens fryse den hjemmelavede chili sauce ned.
Er det stærkt?
Ja, det er ret stærkt, så man skal ikke bruge så meget af det. Du kan gøre din sambal oelek mildere ved at fjerne kernerne fra chilierne.
Hvilke retter kan man bruge det i?
Man kan bruge det til at give et rigtig godt smagskick i mange forskellige retter, f.eks. supper, wokretter, nudelsalater og sandwiches.
Det er også super lækkert at komme i en dressing eller marinade til f.eks. kylling, svinekød eller oksekød. Prøv f.eks. at blande chili saucen med f.eks. hoisinsauce eller teriyakisauce til en god marinade, der smager både sødt og stærkt.
Hvad er sambal oelek?
'Sambal' er en samlebetegnelse for forskellige former for chili pasta, og 'oelek' betyder at støde i en morter, hvilket refererer til, at sambal oelek traditionelt set laves i en morter.
Fakta om opskriften
Måltid: Krydderi
Oprindelse: Det indonesiske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Stegetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for sambal oelek
pr. 100 gram | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 108 kcal | 139 kcal |
Kulhydrat | 23 g | 30 g |
Protein | 3 g | 4 g |
Fedt | 0 g | 1 g |