Simremad
Når du laver simremad på den her måde, er der garanti for både smeltende mørt kød og en god kraftig sovs med masser af smag.
Jeg anbefaler også disse simreretter
Inden vi går videre ned til opskriften, vil jeg også lige anbefale de her 4 lækre opskrifter på simremad:
Boeuf BourguignonPaprikagryde med kyllingGullasch i stegesoBraiseret oksebov med god sovs
Og lad os så komme i gang med at lave simremad 😀
Retten bliver helt sikkert en ny favorit, når du prøver den.
Ingredienser
til 4 personer- 150 g bacontern
- ca. 1200 g oksekød (f.eks. spidsbryst, bov, klump eller lignende udskæring)
- 4 spsk hvedemel
- 2 løg
- 250 g gulerødder
- 200 g champignoner (eller andre svampe)
- 2 fed hvidløg
- evt. 1 spsk olie
- 3 laurbærblade
- 5 kviste timian
- 2 spsk tomatpuré
- 5 dl rødvin
- 4 dl vand
- 1 oksebouillonterning
- salt
- peber
- evt. majsstivelse eller meljævning
Serveringsforslag
- ris eller kartoffelmos eller pasta
Sådan laver du god gammeldags simremad
Start med at stege baconternene i en gryde. Afpuds imens kødet for store stykker fedt og evt. senere. Skær kødet i store tern, krydr med salt og peber, og vend ternene i melet.
Tag den stegte bacon op af gryden, og brun oksekødet af i det resterende baconfedt ved høj varme. Tag kødet op, når det er brunet på alle sider.
Pil løg og hvidløg. Hak løgene, og skær hvidløgene i skiver.
Skræl gulerødder, og skær dem i forholdsvist store stykker. Rengør champignonerne, og skær dem i mundrette stykker.
Steg alle grøntsagerne i 5 minutter i det resterende fedt i gryden. Tilsæt olien, hvis der mangler fedtstof.
Tilsæt laurbærblade, timian, koncentreret tomatpuré og rødvin. Lad det koge, til mængden af rødvinen er reduceret til det halve.
Hæld vand på, og smuldr oksebouillonterningen i.
Simretid
Læg låg på gryden, og lad retten simre i ca. 2 1⁄2 - 3 timer ved svag varme, til kødet nemt falder fra hinanden, når du stikker i det med en gaffel. Den præcise simretid afhænger både af udskæringen, men også størrelsen på kødstykkerne.
Du kan også stege simreretten færdig i ovnen ved 150 grader, men det kræver, at du bruger en gryde, der kan tåle at komme i ovnen (f.eks. en støbejernsgryde).
Smag til med salt og peber. Jævn evt. sovsen med Maizena rørt op i vand eller meljævning, hvis du vil have en tykkere konsistens på sovsen.
Servér simreretten med pasta, ris eller kartoffelmos til.
Se også:
Sammenkogt ret med lækker sovs
Ofte stillede spørgsmål
Se svarene på nogle af de mest typiske spørgsmål til opskriften herunder:
Kan man lave simremad med kylling?
Du kan sagtens bruge kylling i stedet for, så er simretiden noget kortere (omkring 40 min.).
Kan man bruge svinekød?
Ja, du kan fint bruge svinekød i stedet for, f.eks. en nakkefilet skåret i tern eller lignende. Det er ikke sikkert, at simretiden er den samme, men tjek det undervejs.
Kan det laves dagen i forvejen?
Det kan det sagtens, og det bliver det faktisk kun endnu mere velsmagende af, for så har smagen rigtig tid til at udvikle sig.
Kan retten fryses?
Ja, retten kan sagtens fryses ned.
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Simretid: - 3 timer
Samlet tidsforbrug: - 3 timer og 30 min.
Næringsindhold for simreretten
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 225 kcal | 868 kcal | 3472 kcal |
Kulhydrat | 5 g | 21 g | 83 g |
Protein | 18 g | 70 g | 278 g |
Fedt | 12 g | 46 g | 183 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på simreretten - ikke tilbehøret såsom kartoffelmos eller ris.
Beregningen tager udgangspunkt i at jeg brugte oksebov. Hvis du bruger andet kød, kan næringsindholdet godt ændre sig lidt (men ikke meget).