Små sunde "pizzaer" med squash, tomat og ost
Super hurtig opskrift på små sunde "pizzaer" med squash, tomat og smeltet ost. Let at lave og så er de low carb.
Ingredienser
- 1⁄2 squash
- 2 tomater
- 1 kugle mozzarella ost eller tilsvarende mængde revet mozzarella
- salt
- peber
Tænd ovnen på 200 grader.
Skyl squashen og skær den i skiver på ca. ½ cm. Skyl ligeledes tomaterne og skær dem i skiver. Læg tomatskiverne ovenpå squashskiverne på en bageplade med bagepapir.
Lad mozzarellaen dryppe af og skær den i skiver. Læg skiverne ovenpå tomatskiverne. Krydr med salt og peber og bag de små pizzaer i ca. 10 minutter eller til osten er smeltet og gylden.
- Publiceret d.
- 17.04.18.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Opskrifter på pizza ›
- Sunde pizzaer