Spidskålssalat med radiser
Kål er ikke blot mættende, det smager også godt, og så er det super sundt. Denne spidskålssalat med radiser er nem og hurtig at lave, og den kan bruges som tilbehør til f.eks. fisk, fjerkræ eller svinemørbrad.
Ingredienser
til 6 personer- 5 tsk sesamfrø
- 1 spidskål
- 10 radiser
- 1 bdt persille (eller efter smag)
- 2 æbler
Rist sesamfrøene gyldne på en pande ved middel varme, og stil dem til afkøling.
Skyl spidskålen, og skær den i tynde strimler. Skyl radiserne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Hak kruspersillen, og bland den med radiserne og spidskålen.
Skyl æblerne, og skær hvert æble ud i 8-12 både. Skær bådene i skiver, og bland dem i salaten.
Tilsæt de ristede sesamfrø, og bland spidskålssalaten sammen.
Server med en dijondressing til. Du kan sagtens bruge dressingen fra denne opskrift.