Spinattærte med hytteost
Utrolig nem og lækker spinattærte med hytteost, som både mætter og giver en god smag og konsistens.
Ingredienser
til 4 personer- 1 tærtedej
- 5 æg
- 500 g hytteost
- ca. 400 g frossen spinat (optøet)
- salt
- peber
- evt. 50 g soltørrede tomater
- evt. 1 fed hvidløg
Tryk tærtebunden ud i et tærtefad.
Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med hytteosten. Pres væden ud af spinaten, og bland derefter spinaten i æggemassen. Krydr med salt og peber.
Rør evt. også hakkede soltørrede tomater og/eller finthakket/presset hvidløg i, for at give tærten endnu mere smag.
Fordel fyldet over tærtebunden og bag spinattærten ved 200 grader i ca. 40 minutter eller til æggemassen er fast.
Næringsindhold for spinattærten
pr. person | hele tærten | |
---|---|---|
Kalorier | 518 kcal | 2072 kcal |
Kulhydrat | 35 g | 140 g |
Protein | 33 g | 133 g |
Fedt | 26 g | 104 g |
Næringsberegningen for spinattærten er inklusiv soltørrede tomater og hvidløg.