Stenbiderrogn med avocadocreme
Friske stenbiderrogn på en bund af avocadocreme og sprøde agurketern på toppen.
Opskriften passer som forret til 2 personer eller dip til ca. 4. Men du kan også omregne mængderne lige over ingredienslisten.
Ingredienser
til 2 personer- 2 avocadoer
- 2 spsk creme fraiche
- 2 spsk citronsaft
- salt
- peber
- 50 g stenbiderrogn (renset)
- 1⁄4 agurk
Servér f.eks. med:
- tortillachips eller ristet brød
Flæk avocadoerne på langs, fjern stenen og tag det grønne frugtkød ud med en ske. Pres citronsaft over, og blend eller mos det derefter sammen med creme fraiche. Smag avocadocremen til med salt og peber.
Flæk agurken på langs. Fjern evt. de bløde kerner i midten med en teske, så der kun er den sprøde del af avocadoen tilbage. Skær den i fine tern.
Anret - enten i et fad, en skål eller portionsanret på tallerkner - stenbiderrognene på en bund af avocadocreme og drys agurketernene på toppen.
Servér f.eks. som forret eller som en ekstraordinær dip med tortillachips eller ristet brød.