Stuvet rødkål
Denne udgave af stuvet rødkål adskiller sig fra andre opskrifter ved, at kålen ikke skal koges først. Du får en rødkål, som er blød i smagen, men som samtidig har fået lov til at beholde en vis struktur, som giver den bid.
Ingredienser
til 3 personer- 400 g rødkål
- 2 dl madlavningsfløde eller kaffefløde
- 1 dl mælk
- 1 spsk hvedemel
- salt
- peber
Snit rødkålen fint.
Ryst eller rør fløde, mælk og hvedemel sammen, så det er helt uden klumper. Kom det på en pande eller i en gryde, og bring det i kog, mens der røres.
Tilsæt rødkålen, og lad den simre ved middel varme, indtil den er mør og faldet sammen. Tilsæt evt. mere mælk eller fløde, hvis saucen bliver for tyk.
Smag den stuvede rødkål til med salt og peber. Server f.eks. til frikadeller, karbonader eller andet kød.