Sundt bananbrød uden sukker
Ufattelig lækkert og sundt bananbrød, der ikke indeholder sukker. Brødet får i stedet sin sødme fra bananer og dadler, og det fiberrige fuldkornsmel gør det dejligt mættende.
Ingredienser
til 1 form- 10 dadler (f.eks. Juicy Dates)
- 3 bananer (modne)
- 3 æg
- 1⁄2 dl olie
- 2 1⁄2 dl fuldkornshvedemel
- 1 knsp salt
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 1⁄2 dl hvedemel
- 60 g mørk chokolade
- olie til formen
Sådan laver du det sunde bananbrød med dadler
Blend dadler, bananer og æg, til der ikke er flere klumper. Hæld massen over i en skål.
Rør olie, fuldkornsmel, salt og vaniljepulver i. Si bagepulver, natron og hvedemel i skålen, og bland det hele godt sammen.
Hak chokoladen, og vend det i dejen.
Hæld dejen i en smurt brødform, og bag bananbrødet ved 175 grader i ca. 35-40 minutter. Kom evt. sølvpapir hen over formen, hvis det bliver for mørkt, inden det er gennembagt.
Servér på kagebordet eller som et mellemmåltid med f.eks. et tyndt lag smør.
Se også:
Romkugler lavet med dadler, så de kan spises med god samvittighed.
Næringsindhold for bananbrødet
pr. skive | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 207 kcal | 2483 kcal |
Kulhydrat | 27 g | 326 g |
Protein | 4 g | 53 g |
Fedt | 8 g | 100 g |
Næringsberegningen pr. skive tager udgangspunkt i, at bananbrødet skæres i 12 skiver. Se hvordan vi har beregnet næringsindholdet her.