Sunde vafler med banan, havregryn og kakao
De her sunde vafler består af en skøn kombination af bananer, havregryn og kakao, som får dem til at smage syndigt, selvom de er helt uden mel og sukker. Vaflerne er oplagte både som morgenmad og dessert eller som en sund snack, der nemt kan tages med på farten.
Ingredienser
til 4 stk- 2 bananer (modne)
- 2 dl grovvalsede havregryn
- 2 spsk kakaopulver
- 2 æg
- evt. 1⁄2 spsk akaciehonning
- evt. kokosolie (til stegning)
Blend alle ingredienserne (undtagen kokosolien) med en stavblender, indtil det hele er blandet godt, og der ikke er store stykker havregryn i dejen.
Smag evt. til med en smule akaciehonning, hvis du vil have vaflerne lidt sødere.
Opvarm vaffeljernet, smør den evt. med lidt kokosolie, og bag vaflerne.