Sunde havregrynskugler med banan
Skønne sunde havregrynskugler, hvor kombinationen af banan og chokolade får smagen til at minde om en god banankage med chokoladeovertræk - blot med en lækker tilføjelse i form af havregrynenes herlige tekstur.
Ingredienser
til 12 stk- 125 g banan (skal være meget moden)
- 1 æggehvide
- 2 tsk kakaopulver
- 30 g mørk chokolade
- 125 g havregryn (grovvalsede)
- evt. 30 g chokolade (til pynt)
Mos bananen med en gaffel eller bagsiden af en ske. Bland mosen med æggehvide og kakao. Hak chokoladen, og kom det i blandingen sammen med havregrynene. Rør det godt sammen.
Form massen til kugler, og sæt dem på bagepapir. Bag kuglerne ved 200 grader i ca. 15-20 minutter.
Du kan pynte havregrynskuglerne med lidt smeltet mørk chokolade, efter de er kølet af, men det er ikke en nødvendighed.
Tip: Havregrynskuglerne kan sagtens fryses, så du altid har et lækkert og sundt mellemmåltid lige ved hånden.
- Publiceret d.
- 12.08.15.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Årstidens køkken ›
- Juleopskrifter ›
- Havregrynskugler ›
- Sunde havregrynskugler