Sunde pandekager med havregryn
Utroligt lækre, sunde pandekager, der hverken indeholder mel eller sukker. De smager skønt og syndigt, men er faktisk blot lavet med havregryn. Gør sig godt på morgenbordet eller som en lækker dessert.
Ingredienser
til 2 personer- 150 g havregryn
- 2 æg
- 3 dl mælk
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 knsp salt
- smør eller kokosolie eller andet fedtstof
Fremgangsmåde
Bland havregryn, æg og mælk, og lad det stå i 15 minutter.
Blend den nu tyknede masse med en stavblender, og rør vaniljepulver og salt i.
Steg pandekagerne i lidt smør eller kokosolie ved middel til høj varme, indtil de er gyldne. Kom lidt mere mælk i, hvis dejen bliver tykkere i bunden af skålen.
Servér pandekagerne lune.
Hvor mange pandekager bliver der?
En normal portion (til 2 personer) giver 6 pandekager. Det afhænger naturligvis lidt af pandens størrelse, men jeg bruger en almindelig stor (28 cm) pande.
Hvor lang tid tager de at lave?
Arbejdstid:
Dejen skal trække i:
Samlet tid:
Næringsindhold for pandekagerne
pr. pandekage | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 179 kcal | 1072 kcal |
Kulhydrat | 18 g | 105 g |
Protein | 7 g | 45 g |
Fedt | 8 g | 49 g |
Næringsberegningen er inklusiv fedtstof til stegning. Vi har beregnet 2 spiseskefulde smør til en portion på 6 pandekager.
Antal kalorier
Der er ca. 179 kalorier pr. pandekage, så hvis man spiser 3 pandekager, så er det jo ca. 537 kcal pr. person.
Det er nogenlunde samme antal kalorier som i alm. pandekager, så der er altså ikke tale om specielt kalorielette pandekager.
Her er der dog ikke tale om tomme kalorier. Havregrynspandekagerne indeholder nemlig mange flere fibre og giver en bedre og længere mæthedsfølelse.
Er de glutenfri?
Hvis du sørger for at bruge glutenfri havregryn, så er de. Almindelige havregryn kan indeholde spor af gluten.
Gode tips fra andre brugere
Her er brugernes bedste tips til de sunde pandekager:
Sundt tilbehør
F.eks. bananer, (revet) æble eller anden frisk frugt. De kan også drysses med stevia eller serveres med skyr (f.eks. vaniljeskyr).
Spis dem til frokost eller aftensmad
Erstat vanilje med spinat og spis pandekagerne til frokost eller aftensmad. Se også denne opskrift på grønne spinatpandekager eller find flere grøntsagspandekager her.