Svampeketchup
Ordet ketchup leder automatisk tankerne hen på tomater. Men oprindeligt var det ofte lavet af svampe. Svampeketchup kan bruges ligesom tomatvarianten (til det meste) og tilfører både intens svampesmag og et hint af umami.
Ingredienser
til 10 personer- 500 g svampe
- 2 løg
- 2 spsk olie
- 3 spsk brun farin
- 100 g tomatpuré
- 1 dl rødvinseddike
- evt. vand
- salt
- peber
- cayennepeber
Rengør svampene.
Hak løg og svampe fint og svits dem i olien i en gryde.
Når løgene er klare tilsættes farin, tomatkoncentrat og rødvinseddike. Lad svampeketchuppen simre ved lav varme. Hvis konsistensen er for grov, kan den evt. blendes lidt med en stavblender - men ikke for meget, ketchuppen skal stadig have struktur.
Hvis ketchuppen er for tyk, kan der tilsættes lidt vand indtil den har den ønskede konsistens. Jeg tilsatte ca. 2 dl.
Smag svampeketchuppen til med salt, peber og cayennepeber, eller andre krydderier efter smag. Lad den køle af og fyld den på skoldede glas eller andre bøtter. Opbevar i køleskabet.