Tærte med laks, spinat og feta
Ufattelig skøn tærte med laks, spinat og bagt feta på toppen. Den sprøde tærtedej går super godt i spænd med det bløde og cremede fyld. Den er hurtig at tilberede, hvorefter den passer sig selv i ovnen.
Ingredienser
til 4 personer- 1 pk tærtedej
- smør eller olie
- 4 æg
- salt
- peber
- 300 g hytteost
- 225 g laks i tern (eller laksefilet skåret i tern uden skind)
- 2 håndfulde spinat
- 200 g feta
Smør et tærtefad med smør eller olie, og tryk tærtedejen ud i det. Skær evt. overskydende dej fra.
Pisk æg let sammen med salt og peber, og rør hytteost i.
Fordel laksen på tærtebunden. Skyl spinaten, og fordel den ud over laksen – man kan også sagtens bruge frossen spinat. Hæld æggemassen ud over, og smuldr fetaen på toppen.
Bag tærten ved 180 grader i ca. 40-45 minutter, eller til fyldet i tærten er fast.
Se også:
Galette-tærte med tomat, spinat og feta