Pastasalat med skinke og oliven
Hurtig og let pastasalat med revet gulerod, rødløg, skinke og oliven samt en sennepsdressing der passer fortrinligt til.
Ingredienser
til 3 personer- 200 g pasta (f.eks. penne)
- 150 g kogt skinke
- 1 stk rødløg
- 100 g gulerødder
- 1 bdt bredbladet persille
- 100 g grønne oliven uden sten
Sennepsdressing
- 1 tsk dijonsennep
- 1⁄2 dl vindruekerneolie
- 1⁄2 dl hvidvinseddike
- lidt vand
- salt
- peber
Pastaen koges al dente. Skylles godt i koldt vand, og drypper af.
Skinken skæres i tern eller strimler (hvis den ikke allerede er det).
Løget hakkes og gulerødderne rives på den grove side af rivejernet.
Persillen hakkes og olivenerne skal dryppe af.
Bland pastasalaten godt sammen.
Sennepsdressingen
Kom sennep i en skål, og rør olien i lidt ad gangen. Rør derefter eddike i lidt ad gangen og evt. lidt vand, hvis dressingen er for tyk.
Smag sennepsdressingen til med salt og peber og server den til pastasalaten.
P.S. Det er også godt med karrydressing til pastasalaten.