Rucolasalat
En let og lækker salat med melon, reven parmesan og rucola, som kan serveres til forret eller som tilbehør til kødretter.
Ingredienser
til 4 personer- 1 bk rucola
- 1⁄2 melon (net- eller honningmelon)
- 2 spsk parmesanost (revet)
Skyl salaten, og lad den ligge i koldt vand i en halv time. Tages derefter op med det vand, som hænger ved. Lægges i et viskestykke i køleskabet, i minimum 1 time. Melonen skrælles og befries for kerner, og skæres i terninger. Salaten anrettes på et fladt fad. Melonen lægges ovenpå, og til sidst drysses parmesanost over.
Stilles i køleskab indtil brug (maksimum 1 time).