Fiberrig og fedtfattig Rugbrød
En rigtig fiberbombe af et rugbrød med blandt andet hvedeklid og rugmel.
Ingredienser
- 8 dl vand (koldt)
- 1 spsk brun farin eller sukker (sødemiddel)
- 1 spsk salt
- 25 g gær
- 150 g hvedeklid
- 750 g rugmel
- 250 g hvedemel
Gæren røres ud i det kolde vand, sammen med farin eller sødemiddel og salt, klid tilsættes og røres rundt, rugmel tilsættes og røres rundt til sidst tilsættes hvedemelet.
Brødet æltes og kommes i en smurt form, hvis det ikke er en slip let form.
Dejen hæver i køleskab i 4 - 24 timer. Bages ved 200 gr. i 1½ time, bagetiden kan variere fra ovn til ovn. Tag brødet ud af ovnen, pak det ind i et vådt viskestykke og put det i en plastikpose, indtil det er koldt.