Rugbrødschips - nem opskrift i ovn
Med den her nemme opskrift er det nemt at bage sprøde rugbrødschips i ovnen. De lækre snacks smager skønt som de er, men kan også spises med alt fra pesto eller dip til ost eller noget lækkert pålæg.
Ingredienser
til 1 bøtte- 1 rugbrød (ikke skåret i skiver og gerne daggammelt)
- 1 dl olie
- salt
Skær toppen af rugbrødet. Skær derefter tynde skiver af rugbrødet, og skær dem så over i kvarte.
Fordel dem på en bradepande med bagepapir, og pensl godt med olie. Drys med salt.
Bag ved 150 grader i ca. 25-30 minutter, og lad dem køle af på en bagerist. Opbevar dem i en lukket dåse eller et glas.
Server evt. med denne lækre artiskokcreme eller denne pesto.
Kan man bruge skiveskåret rugbrød?
Da rugbrød i skiver ikke er skåret tyndt nok, vil chipsene ikke blive ordentligt sprøde.
Man kan dog sagtens lave rugbrødschips med skiveskåret rugbrød, men så er denne opskrift mere velegnet.