Kinesisk hønsekødssuppe
En klassisk hønsekødssuppe, smagt til med blikket rettet mod til Kina. Her mangler intet, suppen er fyldt op med ingredienser, som kan opfylde ethvert ønske: Møre kyllingstykker, en mangfoldighed af farverige grøntsager samt sherry/sake og chilisauce, som giver en dyb, nuanceret aroma og et asiatisk touch. En fyldig suppe, som sagtens kan serveres som hovedret.
Ingredienser
til 4 personer- ca. 175 g kyllingebryst (uden skind og ben)
- 2 spsk solsikkeolie
- 3 forårsløg i tynde skrå skiver
- 1 rød peberfrugt (i tynde strimler)
- 1 fed hvidløg (presset)
- 125 g babymajs i tynde skiver
- 1 l hønsebouillon
- 1 ds majs (á 200 gram afdryppet)
- 2 spsk sherry eller sake
- 1 spsk sød chilisauce
- 1 spsk majsstivelse
- 2 tomater (i kvarte og udkernede)
- salt
- peber
Garniture
- frisk koriander eller persille (hakket)
Sådan laver du den kinesiske suppe
- Skær kyllingebrystet i 4 strimler på langs, og derefter i tynde skiver på tværs af fibrene.
- Varm olien i en wok eller på en pande. Det hvirvles rundt til det er rigtig varmt. Tilsæt kyllingekødet og svits under omrøring i 3-4 minutter. Vend det rundt i wokken til det er næsten gennemstegt.
- Tilsæt forårsløg, peberfrugter og hvidløg. Svits under omrøring i et par minutter.
- Tilsæt babymajs og bouillon. Bring det i kog. Tilsæt majskorn, sherry/sake, sød chilisauce og salt efter smag. Lad det simre under jævnlig omrøring i 5 minutter.
- Rør maizena ud i en smule koldt vand og kom det i suppen. Bring den i kog og rør til den jævner.
- Tilsæt tomat, smag til og lad den simre 1-2 minutter.
- Server suppen varm, drysset med hakket koriander eller persille.
Se også denne populære opskrift på cremet kyllingesuppe med grøntsager