Indisk gryderet
Skøn indisk gryderet med kylling og masser af krydderier, der giver en helt fantastisk smag.
Ingredienser
til 2 personer- ca. 300 g kylling i mindre stykker
- 1 tsk salt
- 1 fed hvidløg eller hvidløgspasta
- 1 tsk ingefær (tørret eller friskrevet)
- 2 tsk citronsaft
- 1 1⁄2 spsk smør
- 1⁄2 tsk gurkemeje
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk koriander
- 1 tsk chilipulver
- 1 tsk garam masala
- 3 tomater
- 1⁄2 peberfrugt skåret i meget fine tern (kan udelades)
- 2 1⁄2 dl creme fraiche eller yoghurt
Drys salt over kyllingestykkerne. Tilsæt hvidløg, ingefær og citronsaft, og bland godt. Lad det trække 1 time i køleskabet.
Varm smøret i en gryde. Tilsæt kyllingeblandingen, og steg indtil kyllingestykkerne har fået farve. Tilsæt dernæst gurkemeje, spidskommen, koriander, chilipulver og garam masala.
Hak tomaterne og kom dem i gryden sammen med peberfrugt skåret i fine tern. Lad gryderetten simre i 5 minutter. Til sidst tilsættes creme fraiche og retten simrer i et par minutter inden servering.
Denne indiske gryderet kan serveres med ris.