Indisk nytårsmad - svinekød med karry
Skal nytårsaften være lidt eksotisk, så prøv denne opskrift på indisk nytårsmad i form af svinekød i karry med løg, peberfrugt og champignon.
Ingredienser
til 4 personer- 1 løg
- 1 grøn peberfrugt (lille)
- 8 champignoner
- 1 dl hvedemel
- 2 tsk karry
- 1⁄2 tsk salt
- 1⁄2 tsk peber
- ca. 300 g svinekød i tern
- 1 ds flåede tomater
- olie
Hak løg og peberfrugt fint. Varm lidt olie i en pande, og svits hakket løg og peberfrugt i et par minutter. Imens skæres champignonerne i skiver, og de svitses med i yderligere et par minutter.
Kom blandingen i et ovnfast fad.
Bland hvedemel, karry, salt og peber i en skål, og vend kødstykkerne heri, så de bliver dækket af melblandingen. Brun kødstykkerne i lidt olie på panden. Fordel dem efter over løgblandingen i det ovnfaste fad. Hæld flåede/hakkede tomater over, og bag i ovnen i 20-30 minutter ved 200 grader.
Hvis retten serveres til nytår, skal den naturligvis serveres med andre retter, og så rækker den til 4-6 personer. Hvis den derimod serveres som enkeltstående ret, så rækker det til 2 personer.