Rib Eye Steak
Der er ikke noget som slår mad lavet på grillen på de lyse, lune sommeraftener. Og det bedste ved sådanne aftener er selvfølgelig det gode, grillede, saftige kød. Rib Eye steakene får ekstra smag fra limesaften og har et godt supplement i den lettere melonsalat, som har både en intens sødme og flirtende friskhed.
Ingredienser
til 4 personer- 4 rib eye steaks
- 3 limefrugter
- 1⁄2 netmelon
- salat (3 forskellige slags)
- friske krydderurter (3 forskellige slags)
- evt. brød (Lunt)
Riv salaten. Bland med forskellige, hakkede, friske krydderurter. Skær netmelonen i tern. Bland saften fra 1 lime med saften fra netmelonen, salt og peber. Hæld det over salaten.
Grill kødet. Grill 2 halve lime og pres saften over kødet, der skæres i tynde skiver og som derefter lægges sammen igen som en bøf.
Servér bøfferne med salat og evt. brød. Drik en god flaske Rioja til denne grillret og nyd sommernatten.