Artiskoksalat
Er du træt af slatne salater, som ikke smager af noget? Denne salat har de tre S'er: Den er Spændende, Sund og Smuk. Og med de marinerede artiskokhjerter og saftige, soltørrede tomater i øvrigt spækket med smag.
Ingredienser
- 200 g artiskokhjerter (marinerede)
- 1 håndfuld soltørrede tomater (lille)
- 2 tomater
- 1⁄2 agurk
- 1⁄2 løg
Skær artiskokhjerterne i mundrette stykker (hvis de ikke allerede er det). Snit de soltørrede tomater fint. Skær tomaterne i mundrette stykker og agurken i små tern. Hak løget fint.
Bland alle ingredienserne sammen i en skål og server artiskoksalaten.