Pizzasnegle (vegetar)
Grillede artiskokhjerter i marinade kan købes i de fleste supermarkeder - ellers kan du bruge oliven.
Ingredienser
- 5 dl vand (lunkent)
- 50 g gær
- 3 spsk olie
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 300 g fuldkornshvedemel
- 600 g hvedemel
- 100 g pesto
- 2 løg eller rødløg
- 100 g champignoner
- 100 g artiskokhjerter i marinade (grillet)
- 400 g revet ost
Start med at lave pizzadejen. Opløs gæret i det lunkne vand. Tilsæt salt, sukker og olie. Rør fuldkornshvedemelet i, og derefter hvedemelet lidt af gangen. Lad dejen hæve tildækket i en halv times tid.
Imens hakkes løg, champignon og artiskok/oliven fint. Du kan sagtens eksperimentere med andet fyld, hvis du har lyst.
Rul dejen ud til en firkant (den skal være lidt længere i bredden end i længden).
Smør pestoen ud på dejen. Fordel løg, champignon og artiskok/oliven jævnt over dejen, og drys med osten.
Rul dejen sammen til en pølse, og skær den i ca. 2 cm tykke skiver. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 13 minutter.