Bagte grøntsager med hytteost
Bagte grøntsager med hytteost er en slags bundløs tærte - og den er både sundere og lettere at lave end en almindelig tærte. Spækket med protein, vitaminer og friske farver er den formidabel som tilbehør eller vegetarisk hovedret.
Ingredienser
til 4 personer- 4 gulerødder
- 2 løg
- 4 stængler bladselleri
- 250 g broccoli
- bouillon
- ca. 2 tsk karry
- salt
- peber
- 4 æg
- 300 g hytteost
- 1 1⁄2 dl grøntsagsbouillon
- 1 bdt purløg (stor)
- evt. 1 fed hvidløg (presset)
Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet. Fjern skrællen fra løgene og skær dem i små tern. Skær bladsellerien i skiver og broccolien i mindre stykker. Brug også stokken.
Steg grøntsagerne ved høj temperatur i bouillon og karry til de er let møre. Drys med salt og peber.
Fordel grøntsagerne i et ildfast fad.
Miks æg, hytteost og bouillon godt sammen med et piskeris. Hak purløg. Kom det og evt. hvidløg i blandingen. Øs den derpå udover grøntsagerne i fadet og sørg for, at den er jævnt fordelt.
Kom fadet i ovnen ved 200 grader i 30-40 min. Tjek om æggeblandingen er fast i midten, inden du tager den ud.