Couscous med kylling
En dejlig opskrift med couscous, en masse grøntsager og kyllingefilet skåret i stykker. Kan evt. serveres med en god dressing eller pesto.
Ingredienser
- ca. 300 g kyllingefilet
- 1 spsk olie
- salt
- peber
- 4 dl couscous
- 3 dl vand
- 1 bdt friske krydderurter (f.eks. persille eller basilikum, eller halvt af hver)
- 3 forårsløg
- 1⁄2 peberfrugt
- 1⁄2 agurk
- 2 tomater
- 3 spsk olie
- 1 fed hvidløg
Krydr kyllingekødet med salt og peber, og steg det i olie på en pande.
Bring vandet i kog og hæld det over couscousen. Lad det trække i ca. 5 minutter, og rør lidt i det en gang imellem, så det ikke klumper sammen.
Imens couscousen trækker ordnes grøntsagerne. Krydderurterne hakkes, forårsløgene snittes fint og peberfrugt, agurk samt tomat skæres i tern. Hvidløget presses og røres sammen med olien, krydderurterne og grøntsagerne. Rør den færdige couscous i.
Skær kyllingfiletterne i mundrette stykker og bland dem i.
Server med en god dressing eller rør pesto i retten for at give endnu mere smag, og for at det ikke skal blive for tørt.