Rødbedesuppe med æble
Rødbedesuppe med æble er super sundt og velsmagende, og så er det nemt at lave.
Ingredienser
- 600 g rødbeder
- 1 æble
- 1 kartoffel
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk olie
- 2 tsk karry
- 1 l grøntsagsbouillon
- 1 laurbærblad
- lidt citronsaft
Rengør rødbeder, æble, løg og skær dem i små tern. Riv kartoflen og hvidløg. Svits alle grøntsagerne med karry i olien. Kom grøntsagsbouillonen og laurbærbladet i og lad det koge i godt 25 min eller til rødbederne er møre.
Blend derefter suppen, smag til med salt peber og citronsaft og servér straks.
Kom evt. lidt creme fraiche på.