Æggekage med spinat og skinke i ovn
Rigtig lækker æggekage med spinat og skinke, der laves i ovnen, så den er ekstra nem at bikse sammen. Det gør den perfekt til en hverdag, hvor aftensmaden både skal være sund og nem. Servér f.eks. med ristet rugbrød eller en frisk salat til.
Ingredienser
til 4 personer- 10 æg
- 1 tsk salt
- 1⁄4 tsk peber
- 75 g spinat
- 1 rødløg
- 200 g skinketern
- lidt olie (til fadet)
Forslag til tilbehør
- rugbrød
- smør
Sådan laver du æggekagen
- Forvarm ovnen til 200 grader.
- Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen med salt og peber.
- Skyl spinaten, tør den grundigt, og hak den groft. Skær rødløget i tynde skiver.
- Bland spinat, rødløg og skinke i æggemassen.
- Smør et ildfast fad med lidt olie, og hæld æggemassen i.
- Bag æggekagen i ca. 20 minutter, til den er helt fast og gennembagt.
Servér f.eks. med:
Det er rigtig lækkert med rugbrød og smør til æggekagen, og hvis man gerne vil have lidt ekstra grønt til, passer denne dejlige blomkålssalat også rigtig godt til.
Opskriften er med i en madplan
Æggekagen er med i en madplan, hvor du tilsammen får fem lækre opskrifter på hverdagsretter og en samlet indkøbsliste. Der er sørget for overlap mellem ingredienserne og god variation i retterne, så du skal købe mindst muligt og samtidig spiser god, spændende hverdagsmad.
Få madplanen her
3 andre ovn-æggekager jeg anbefaler
Hvis du bare ikke kan få nok af æggekage, kan jeg også anbefale disse lækre og nemme varianter:
Mega god ovnbagt æggekage med bacon og kartoflerLækker æggekage med pølser i ovnSpændende spansk æggekage med chorizo
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 322 kcal | 1290 kcal |
Kulhydrat | 6 g | 23 g |
Protein | 27 g | 110 g |
Fedt | 21 g | 84 g |
*Næringsberegningen omfatter kun selve æggekagen - altså ikke tilbehøret (f.eks. rugbrød og smør).
Rester af spinat, rødløg og skinke
Har du rester af spinat, rødløg og skinke, kan du bruge dem i disse nemme opskrifter:
Lækre pitabrød med skinkeSprøde wraps med skinke og ost