Salat med blåbær og hindbær
Friske sprøde blåbær, syrlige røde hindbær og en dejlig grøn salat med ristede nødder i. Denne salat er ikke kun rar for øjet, den smager også godt, og så passer den til de fleste hovedretter.
Ingredienser
til 4 personer- 50 g nødder
- 100 g blåbær
- 100 g hindbær
- 150 g blandet salat
Rist nødderne på en tør pande til de begynder at tage farve. Tag dem af varmen og lad dem køle af.
Skyl blåbær, hindbær og salat grundigt. Lad det dryppe af og bland det sammen i en skål.
Hak nødderne groft og bland dem i salaten, eller servér dem i en skål ved siden af.