Bønnesalat med hvide bønner
Bønnesalaten er oplagt som tilbehør til forskellige hovedretter, både kød, fisk og vegetarretter. Den mætter meget, og så er den super sund.
Ingredienser
til 4 personer- 200 g hvide bønner (eller lignende, fx hestebønner eller sorte bønner)
- 1 rød peberfrugt
- olie (til stegning)
- 1⁄2 limefrugt
- 2 spsk olivenolie
- 1⁄2 spsk eddike
- 1⁄2 spsk citronsaft
- salt
- peber
- 1⁄2 rødløg
- 1⁄4 spidskål
- 1⁄2 bdt persille (frisk)
Forbered bønnerne efter anvisningen på pakken ved at sætte dem i blød og koge dem, og lad dem derefter køle helt af.
Skær peberfrugt og løg i mundrette stykker. Svits dem på panden i lidt olie i 5 minutter. Sluk for varmen, og pres limesaft over. Krydr dem med salt og peber, og lad dem derefter køle af.
Bland olivenolie med eddike og citronsaft, og smag til med salt og peber. Hak rødløg helt fint, og bland det i dressingen. Hæld den derefter over de afkølede bønner sammen med peberfrugt.
Skyl spidskål, snit det helt fint, og bland det i salaten. Hak persille, vend det rundt i salaten, og server den straks herefter.
Tip:
Bønnesalaten er perfekt som tilbehør til kød eller fisk.