Croquettes
Nem opskrift på de lækre spanske croquettes, som er sprøde kroketter med fyld af skinke, ost og svampe.
Se lige hvor lækkert det cremede ostefyld ser ud.
Ingredienser
til 20 stk- 1 løg (lille)
- 75 g svampe (jeg brugte champignoner)
- 60 g serranoskinke
- 75 g smør
- 75 g hvedemel
- 3 1⁄2 dl mælk
- 50 g parmesanost (fintrevet)
- salt
- peber
- 2 æg
- 100 g rasp
- olie til stegning
Sådan laver du croquettes
- Pil løg, og hak det fint. Rengør svampene, og hak også dem fint. Skær skinken i mindre stykker.
- Steg først svampe og skinken ved middelhøj varme (uden fedtstof) i ca. 1 minut. Skru herefter ned for varmen, og tilsæt smør og løg. Steg i 5 minutter.
- Drys hvedemelet over, og rør det godt rundt. Hæld mælken i lidt efter lidt. Pisk godt efter hver tilsætning, så mælken optages helt i blandingen, inden der tilsættes mere.
- Tilsæt fintrevet parmesan, og smag til med salt og peber. Sæt blandingen på køl, til den er gennemkold og fast.
- Slå æggene ud i en skål, og pisk det sammen. Kom raspen op i en anden skål.
- Rul kugler af den gennemkolde blanding. Dyp først kuglerne i æg, derefter i rasp, så tilbage i ægget, og slut af med at rulle dem i raspen igen.
- Varm olien op i en gryde ved middelhøj varme. Det skal syde rundt om en tandstik, når du stikker den i olien.
- Fritér nu dine croquettes i olien i ca. 3-4 minutter, til de er sprøde og gyldne. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle, og servér med det samme.
Servér f.eks. med:
God salat til tapasLækre tapas brød
Ofte stillede spørgsmål
Se svarene på nogle af de oftest stillede spørgsmål til opskriften herunder:
Hvad betyder croquettes?
Croquettes eller croquetas, som de også hedder, kan oversættes til kroketter på dansk.
Kan man lave dem på forhånd?
Ja, de kan sagtens laves i forvejen, så skal de blot varmes i ovnen inden servering.
Kan de fryses?
Ja, du kan fint fryse kroketterne ned.
Fakta om opskriften
Måltid: Tapas
Oprindelse: Det spanske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Stegetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for croquetas
pr. 100 gram | pr. kugle | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 303 kcal | 112 kcal | 2242 kcal |
Kulhydrat | 21 g | 8 g | 154 g |
Protein | 11 g | 4 g | 85 g |
Fedt | 19 g | 7 g | 141 g |