Forret med kylling, bacon, ananas og karrydressing
Nem og lækker forret med kylling, bacon, ananas og karrydressing anrettet på ristet brød med lidt salat.
Gå til:
Ingredienser
til 4 personer- 1 kyllingebryst
- salt
- peber
- olie til stegning
- 4 stykker brød
- 4 skiver bacon
- ca. 20 g blandet salat
- 50 g ananas (helst frisk)
- 1 dl creme fraiche 18%
- 1 spsk karry
- 1 spsk dijonsennep
Start med at stege kyllingen og riste brødet
Skær kyllingen i mundrette stykker, krydr med salt og peber og steg stykkerne på en pande i lidt olie.
Skær brødet i skiver på skrå og rist det på en brødrister.
Når kyllingen er færdig, lægges den på en tallerken.
Steg bacon og gør ananas klar
Kom bacon på panden og steg det ved middel varme til det er gyldent og sprødt. Læg det herefter på en tallerken med et stykke køkkenrulle, som kan suge overskydende fedt.
Skyl salaten og skær ananassen i små stykker.
Lav karrydressingen og anret forretten
Rør creme fraiche, karry og sennep sammen. Smag til med salt og peber. Kom karrydressingen i en almindelig frysepose og klip et lille hul i den ene ende.
Anret brødene med lidt dressing, salat, kylling, ananas og bacon knust i små stykker. Afslut med at sprøjte karrydressing på toppen.
Se også:
Lækker forret med kyllingesalat og sprød bacon
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 263 kcal | 1052 kcal |
Kulhydrat | 20 g | 79 g |
Protein | 13 g | 51 g |
Fedt | 14 g | 57 g |
Kan retten laves i forvejen?
Jeg vil ikke anbefale at lave hele retten færdig i forvejen, da både salat og brød godt kan blive lidt slattent.
I stedet kan man forberede de forskellige delelementer såsom:
- Stege bacon
- Stege kylling
- Lave karrydressing
- Skære ananas ud
Inden servering skal man i så fald kun riste brød, skylle salat og anrette elementerne.