Frikadeller i fad med kartofler og porrer
Frikadeller og kartofler er en vaskeægte mormorklassiker, og det er netop denne kombination, som er udgangspunktet for denne lækre ovnret. Frikadellerne tilberedes i et fad på en bund af flødebagte kartofler, gulerødder og porrer, og man slipper endda for stegefedt og os, da ovnen klarer det meste af arbejdet.
Gå til:
Ingredienser
til 3 personerPorre-kartoffelbund
- 1 kg kartofler
- 350 g gulerødder
- 3 porrer
- 1⁄2 hønsebouillonterning
- 1⁄2 dl vand (kogende)
- 4 dl fløde
- 1 1⁄2 tsk salt
- peber
Frikadeller
- 500 g hakket svinekød
- 1 1⁄2 tsk salt
- 1 løg
- 1 æg
- 1 1⁄2 spsk mel
- 2 spsk mælk
Porre-kartoffelbund:
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skræl kartofler og gulerødder, og skær begge dele i små mundrette stykker. Rens porrerne grundigt, og skær dem i tynde ringe. Kom grøntsagerne op i et ildfast fad.
Rør hønsebouillonterningen ud i det kogende vand, og tilsæt fløde, salt og lidt peber. Hæld flødeblandingen over grøntsagerne i fadet.
Sæt fadet i ovnen, og giv det 20 minutter. Forbered frikadellerne imens.
Frikadeller:
Rør det hakkede svinekød sejt med salt. Pil løget, og hak det fint. Rør det i farsen sammen med æg, mel og mælk.
Form farsen til frikadeller.
Tag fadet med grøntsagerne ud af ovnen, og læg frikadellerne ovenpå. Sæt det tilbage i ovnen, og steg det yderligere 20 minutter, til frikadellerne er gennemstegte, og grøntsagerne er møre.
Se også:
Denne knaldgode opskrift på farsbrød i fad med flødebagte kartofler.
Er der kartofler og porrer tilovers?
Er der overskydende porrer og kartofler, efter du har lavet retten, kan de bruges i disse fantastiske retter:
Kyllingefileter i fad med bacon, kartofler og porreSuper nemt porrefadTorsk i fad med kartofler og grøntsager
Se også denne billige madplan til en hel måned, som frikadellefadet indgår i, hvor de overskydende ingredienser bruges i månedens andre retter.
Næringsindhold for frikadellefadet
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 1171 kcal | 3513 kcal |
Kulhydrat | 83 g | 248 g |
Protein | 52 g | 155 g |
Fedt | 67 g | 200 g |
Næringsberegningen omfatter hele opskriften på frikadeller i fad med grøntsager og sovs.