Glutenfri gulerodskage
Utroligt lækker glutenfri gulerodskage - selvfølgelig med masser af flødeosteglasur på toppen. Kagen laves med glutenfrit mel, og den bliver super svampet og skøn.
Ingredienser
til 1 form- 5 1⁄2 dl gulerødder (fintrevet)
- 4 æg
- 3 dl sukker
- 3 dl glutenfri mel (f.eks. havremel eller mandelmel)
- 2 tsk natron
- 2 1⁄2 tsk kanel
- 1⁄2 tsk salt
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 1⁄2 dl olie
Glasur
- 150 g flødeost
- 50 g smør (blødt)
- 1 1⁄2 tsk vaniljesukker
- 150 g flormelis
Sådan bager du den glutenfrie gulerodskage
Kom æggene op i en skål, og pisk dem sammen med sukkeret til en luftig æggesnaps.
Bland mel, natron, kanel, salt og vaniljesukker, og sigt det i æggesnapsen. Bland det sammen.
Vend olie og revne gulerødder i, og bland det forsigtigt sammen til en jævn dej.
Hæld dejen i en smurt form (ca. 25x30 cm), og bag gulerodskagen ved 190 grader i 50-60 minutter.
Efter ca. 30 minutter kan du komme lidt stanniol over kagen, så toppen ikke bliver brændt. Lad kagen køle helt af.
Glasur
Kom flødeost og smør op i en skål, og bland det sammen til en jævn masse.
Tilsæt vaniljesukker og flormelis, og pisk det til en cremet og glat glasur.
Fordel glasuren på den afkølede gulerodskage, og servér.
Se også:
Gluten- og laktosefri chokoladekage
Kan man bage muffins i stedet for?
Ja, det kan du sagtens - fordel blot dejen i muffinforme, og husk at forkorte bagetiden til ca. 15 minutter.