Granola med kokos
Sund granola med masser af næringsstoffer og sundt fedt. Kokos og honning giver en fin, afbalanceret sødme. Det er meget nemt at lave og så har du selv kontrollen over, hvad din granola indeholder. Opbevar i en lufttæt beholder.
Ingredienser
- 100 g solsikkekerner
- 100 g hørfrø
- 100 g hasselnødder
- 100 g mandler
- 50 g kokosmel
- 3 spsk rapsolie
- 2 dl vand
- 3 spsk flydende honning eller evt. stevia
Hak solsikkekerner, hørfrø, hasselnødder og mandler. Brug evt. en foodprocessor, blender el. lign. Kom de hakkede frø og nødder i en skål og bland kokos og rapsolie i. Rør det godt sammen. Hæld lidt vand i, hvis blandingen stadig er tør.
Hæld derpå vand i til det bliver en lidt sammenklistret masse. Rør godt igen. Tænd ovnen på 140 grader. Tag en eller to bageplader beklædt med bagepapir. Fordel massen jævnt ud på bagepladen/bagepladerne. Det skal ikke ligge i et tykt lag, hvorfor det kan være nødvendigt med to plader.
Hæld en tynd stribe honning udover granolaen på kryds og tværs.
Sæt bagepladen i ovnen og bag granolaen i ca. 30-40 min. Rør lidt i det hvert 10. min. Det skal være sprødt, men pas på det ikke bliver brændt.