Juledessert - nem og lækker juletrifli
Flot og lækker juletrifli, der er super nem og hurtig at lave. Brug den f.eks. som alternativ juledessert eller som et sødt indslag til en julefrokost.
Jeg kan også anbefale de her lækre juledesserter
Inden vi går ned til opskriften, vil jeg også lige tippe dig om de her rigtig lækre juledesserter:
Julecheesecake med pebernødderBaileys panna cotta (god til både jul og nytår)Luftig citronfromage
Og lad os så komme i gang med at lave dessert 😀
Ingredienser
til 3 personer- 1 vaniljestang
- 2 spsk flormelis
- 2 1⁄2 dl fløde
- 100 g makroner
- Lidt portvin (kan undlades)
- 1 glas kirsebærsauce (á 360 g)
Sådan laver du en nem dessert til julefrokost
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Brug flormelisen til at skille kornene ad. Kom fløden op i en skål, og tilsæt flormelis og vanilje. Pisk det til en let flødeskum.
Knus makronerne - der må gerne være lidt større stykker makroner, så der er lidt knas i triflien.
Anret juletriflien i flotte glas, så man kan se lagene. Start med at fordele lidt af de knuste makroner i serveringsglassene, og stænk evt. lidt portvin over. Kom lidt kirsebærsauce over, og tilføj derefter et lag flødeskum.
Gentag lagene, og slut af med flødeskum på toppen og et lille ekstra drys knuste makroner.
Se også:
Den her kanongode julekage med lækker glasur.