Let frokost til veninderne
Det bliver simpelthen ikke hurtigere at lave en let frokost til veninderne, og den lækre kombination af lakseruller, hjemmelavet dressing og friskt tilbehør bliver med garanti godt modtaget.
3 x frokostretter som veninderne vil elske
Inden vi går videre ned til opskriften på den lakserulle-salat, jeg ofte laver til mine veninder, vil jeg også lige anbefale de her lette frokostretter, som altid er et hit:
Kyllingesalat med bacon og aspargesVarmrøget laks med lækkert tilbehørAvocado med skinkefyld
Og lad os så komme i gang med opskriften på de lækre lakseruller med tilbehør 😀
Ingredienser
til 4 personer- 4 tortillapandekager
- 200 g flødeost
- 400 g røget laks (du kan også bruge serranoskinke i stedet for)
- 200 g blandet salat
- 1 rødløg (lille)
- 1 avocado
God dressing
- 2 bdt dild eller purløg (jeg brugte en blanding)
- 300 g creme fraiche
- salt
- peber
Forslag til servering
- Lidt ekstra friske krydderurter
- citron (skåret i både)
Sådan laver du en let og lækker frokost
Smør tortillapandekagerne med flødeosten.
Fordel laks eller serranoskinke ovenpå, og rul pandekagerne stramt sammen. Skær lakserullerne ud i skiver.
Fordel salaten på ét stort fad eller to store tallerkener.
Pil rødløg, og snit det fint. Tag frugtkødet ud af avocadoen, og skær det i tynde skiver.
Fordel først rødløg og avocado ovenpå salaten, og læg dernæst lakserullerne ovenpå.
God dressing
Hak dild og/eller purløg fint, og bland det sammen med creme fraichen.
Smag dressingen til med salt og peber, og servér den til lakserullerne og salaten.
Supplér evt. dit lækre frokostbord med lidt citronbåde til og lidt ekstra friske krydderurter, så dine gæster selv kan drysse lidt ekstra på.
Se flere lækre frokostretter her
Hvis du vil bruge serranoskinke i stedet for laks
Vil du hellere bruge serranoskinke i rullerne, skal du beregne ca. 8 skiver til 4 personner (2 skiver per tortillapandekage).
Kan man lave frokostretten i forvejen?
Du kan sagtens forberede det meste af retten på forhånd. F.eks. kan selve lakserullerne og dressingen fint laves dagen i forvejen. Du kan også snitte rødløg på forhånd, så du kun skal skære avocado ud og anrette frokosten lige inden servering.
Fakta om opskriften
Måltid: Frokost
Oprindelse: Det danske køkken
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold (hvis dine veninder spørger efter det)
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 170 kcal | 689 kcal | 2754 kcal |
Kulhydrat | 10 g | 42 g | 169 g |
Protein | 8 g | 33 g | 131 g |
Fedt | 10 g | 42 g | 168 g |
Næringsberegningen er inklusiv dressingen, og tager udgangspunkt i at frokosten laves med røget laks.
Tip: Gør retten ekstra sund
Retten indeholder en masse sunde sager, men man kan gøre den endnu sundere, hvis man bruger hytteost i stedet for flødeost og erstatter creme fraichen med fedtfattig fraiche (5% eller 9%). Så er der skruet ned for fedtindholdet, så du har en super sund frokost.
Flere nemme opskrifter på frokost til veninderne
Hvis du får venner til frokost, har jeg samlet lidt flere idéer til lækre frokostretter her:
Maskeret blomkålCarpaccio forret (rigtig god opskrift)Fyldt avocado med tun
Kommer veninderne på besøg til aftensmad, kan du også tage et kig på disse opskrifter til en lækker middag til veninderne.