Nem porretærte med butterdejsbund og bacon
Når den almindelige tærtebund byttes ud med en butterdejsbund, bliver det ekstremt nemt at lave en lækker porretærte med bacon. Resultatet er en tærte med både sprød bund og sprød bacon på toppen - mums!
Prøv også:
Galette med porre, kartoffel og bacon
Ingredienser
til 3 personer- 6 skiver bacon
- 3 porrer
- 1⁄2 bdt persille
- 100 g creme fraiche
- 2 æg
- evt. 1 spsk parmesanost (revet)
- salt
- peber
- 1 rulle butterdej
Sådan laver du porretærte med butterdej
Forvarm ovnen til 200 grader.
Steg baconen kort på hver side, så det får en smule farve, men ikke bliver helt sprødstegt. Tag baconen op, og læg det på fedtsugende papir.
Skær toppen af porrerne, og rens dem grundigt for jord. Snit dem fint. Steg porrerne 5 minutter i den overskydende baconfedt på panden.
Skyl persillen, og hak det fint. Pisk det sammen med creme fraiche, æg og evt. parmesanost. Krydr med salt og peber.
Læg butterdejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og fold ca. 1 cm af kanten op hele vejen rundt. Prik butterdejsbunden med en gaffel, og hæld æggeblandingen ud herpå. Fordel porrer på bunden, og læg baconen ovenpå.
Bag porretærten i ca. 25 minutter, til butterdejen er gylden, og baconen er sprød.
Se også:
Denne super lækre butterdejstærte med bacon og broccoli.
Godt tilbehør til tærten
Jeg serverer ofte tærten med grøntsagsstænger og denne lækre dressing. Det er dog også super lækkert med en salat til, og disse dejlige varianter passer rigtig godt til:
Spidskålssalat med mormordressingBlomkålssalat med avocado og fetaBønnesalat med lækker dressing
Har du rester af porrer og bacon?
Er der porrer og bacon i overskud, kan du med fordel få dem brugt i en af disse mega lækre retter:
Kylling i fad med porre og baconLækker gryderet med kylling, bacon og porrerFænomenalt farsbrød med porrer og bacon
Næringsindhold for butterdejstærten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 623 kcal | 1868 kcal |
Kulhydrat | 43 g | 129 g |
Protein | 20 g | 60 g |
Fedt | 39 g | 116 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på porretærte med butterdejsbund og bacon - ikke eventuelt tilbehør.