Paprikagryde med pølser
Den bedste paprikagryde med pølser og grøntsager i en fantastisk paprikasovs med fløde. Altid et hit hos både børn og voksne.
Ingredienser
til 4 personer- 6 pølser
- 2 løg (store)
- 2 spsk smør eller olie
- 200 g champignoner
- 4 røde peberfrugter
- 4 spsk paprika
- 2 spsk tomatpuré
- 1 ds hakkede tomater
- 4 dl svinebouillon eller hønsebouillon
- 1 1⁄2 dl fløde
- salt
- peber
- evt. 1 spsk majsstivelse udrørt i lidt koldt vand (kan sagtens udelades)
- evt. 1 bdt persille til drys
Sådan laver du retten
Skær pølserne i skiver og hak løgene. Steg dem i smør eller olie i en stor gryde ved middel varme.
Rens champignonerne og skær dem i skiver. Kom dem i gryden og steg ved høj varme i et par minutter. Tilsæt evt. mere fedtstof, hvis det er ved at brænde på.
Skær peberfrugterne i halve strimler og kom dem i gryden sammen med paprika. Steg i et par minutter.
Skru ned på middel varme og tilsæt tomatpuré. Rør godt rundt. Tilsæt de hakkede tomater og bouillon.
Lad paprikagryden simre i 5-10 minutter og tilsæt fløden. Smag til med salt og peber.
Hvis du ønsker at sovsen skal være tykkere, kan du evt. jævne den med maizena udrørt i koldt vand. Men det kan sagtens udelades. Jeg synes at sovsen har en god konsistens i forvejen, så jeg jævner den ikke.
Drys evt. med friskhakket persille ved servering.
Se også:
Denne mega nemme og lækre opskrift på paprikagryde med kylling og bacon.
Hvad kan man servere til?
Servér f.eks. paprikagryden med ris, pasta eller kartoffelmos til. Hvis du vil have flere grøntsager på bordet, er det lækkert med f.eks. kogte grønne bønner til, og skal det være low carb, passer dette tilbehør godt til:
Nem blomkålsmosPandestegte broccoli-blomkålsrisCremet broccolimos med blomkål og gulerødder
Næringsindhold for paprikagryde med pølser
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 537 kcal | 2150 kcal |
Kulhydrat | 26 g | 104 g |
Protein | 19 g | 74 g |
Fedt | 41 g | 165 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på paprikagryde med pølser - ikke tilbehøret.